Tyngdeprodukter der skaber ro i krop og sjæl

Tyngdedyner og tyngdeveste er anerkendte hjælpemidler blandt mange målgrupper.
De anvendes til at berolige et overbelastet sanse- og nervesystem.

Det kan fx være hos mennesker med stresstilstande, ADHD, autisme, Tourette og en række øvrige udviklings- og opmærksomhedsforstørrelser.

De anvendes også hos mennesker med uro, både motorisk og mentalt, psykiske lidelser, neurologiske lidelser, ufrivillige bevægelser, søvnproblemer og generel mistrivsel.

Lej en tyngdedyne eller en tyngdevest

Vi tilbyder leje af alle vores tyngdeprodukter, både tyngdedyner og tyngdeveste.

  • Leje pr. måned (min. 3 md.) kr. 250,- ex. moms
  • Fragt af tyngdeprodukter kr. 130,- ex. moms
  • Administration ved oprettelse kr. 250,- ex. moms

Hver lejeperiode er minimum 3 måneder, første betaling således 3 mdrs. leje + administrationsgebyr.

Ved køb af produktet inden for de første 3 måneders leje, refunderes den indbetalte leje, undtaget herfra er administrationsgebyret.
Fortsættes lejen efter de første 3 måneders leje, refunderes 60% af den indbetalte leje ved køb eller bevilling.

Ved ophør af leje, returneres produktet i original emballage for kundens regning og risiko.

Tyngdedyner

Tyngdedynerne anvendes primært om natten, men er også både populære og effektive i dagtimerne, når fx der er behov for en ”hjernepause”, et hvil - eller en grad af afskærmning ift. stimuli.

Tyngdedynerne kaldes også vægtdyner og fås i forskellige vægtkategorier, fra 3 – 20 kg.
Hvilken type af tyngdedyne og hvilken vægt der er behov for, afhænger af brugers sensoriske behov, fysik og omfanget af udfordringerne.

Vi tilbyder 3 forskellige vægtdyner både med og uden taktile stimuli:

  • Kædedyner
  • Ringdyner
  • Fiberdyner

Med vores meget brede sortiment af tyngdedyner, kan vi dække ethvert behov hos mange forskellige målgrupper.

Kædedyner

Kædedyner er et udbredt tyngdehjælpemiddel, som stimulerer både den taktile sans samt muskel- ledsansen. Stimuleringen af sanserne bidrager til at skabe ro, både mentalt og motorisk. Anvendes derfor både ved søvn og hvile. De taktile stimuli kommer fra kæder i stål, indsyet i lange kanaler på langs af dynen, som falder tæt til kroppen. Med dynens 2 forskellige sider, kan dynens stimuli gradueres efter behov hos brugeren. Fås i forskellige vægtkategorier.  Lydløs og håndtérbar.

Ringdyner

Ringdyner er et innovativt og fleksibelt hjælpemiddel, som gør en forskel ved bl.a. søvnproblemer, uro og kognitive udfordringer. Fås i junior- og seniorstørrelse i adskillige vægtkategorier.

Tyngde og stimuli kommer fra små ringe i kirurgisk stål, indsyet i hvert sit kvadrat, så ringene ikke rører hinanden. Ringdyne har en blød, polstret side samt en side, hvor de taktile stimuli fra ringene føles kraftigere. Den kan således give varierede og graduerede stimuli afhængigt af behov, årstid, temperatur og temperament

Fiberdyner

Fiberdyner er bløde, uden taktile stimuli og opleves som en almindelig dyne.
Ringdyner er bløde på den ene side, som føles som en almindelig dyne, den anden side er uden polstring, for at man tydeligere kan mærke de taktile/berøringsmæssige stimuli fra ringene i dynen mod kroppen.

Tyngden og stimuleringen af følesans og bevægesans afgrænser kroppen.
Dette opleves af de fleste som behageligt og beroligende hvilket skyldes, at både krop og hoved slapper bedre af, hormonet oxytocin frigives ved stimulering af de pågældende sanser – og vejrtrækningen bliver hos de fleste roligere og dybere. Når dette sker, får ro og søvn bedre vilkår.

Tyngdeveste

Tyngdevestene er til brug i dagtimerne og stimulerer de samme sanser som dynerne, blot under dagens aktiviteter. Inderst strammes den elastiske del tæt omkring kroppen og giver dermed brugeren en bedre fornemmelse for egen krop, en følelse af at være holdt omkring, holdt sammen og grounded. Denne fornemmelse kan hos mange øge muligheden for koncentration, fokus, dæmpe angst, uro mv.

Hvem der her behov for hvilken dyne eller vest er meget individuelt, da vi sanser så forskelligt.
Derfor er det vigtigt, at man tager en dialog med vores konsulenter og evt. prøver sig frem.

Abilia Somna Kædedyne

Denne tyngdedyne er et meget udbredt og fleksibelt hjælpemiddel til mennesker, som af forskellige årsager lider af søvnproblemer og kognitive udfordringer.

Læs mere

Sleepify Ringdyne

Ringdynen er en sansestimulerende tyngdedyne til både børn og voksne.

Dynen anvendes for bedre søvnkvalitet og for bedre overskud i de vågne timer.

Læs mere

Fiberdyne

Fiberdynen er en sansestimulerende tyngdedyne til både børn og voksne.

Dynen anvendes for bedre søvnkvalitet og for bedre overskud i de vågne timer.

Læs mere

Fibervest

En fibervest er en tung vest til brug i dagtimerne, hvor øget behov for fokus, ro og koncentration er ønskeligt. Vesten strammes tæt omkring kroppen og øger kropsfornemmelsen. Dette giver mindre uro, både motorisk og mentalt.

Læs mere

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System