Sanseintegration anvendes med god effekt på retspsykiatrisk afdeling
Sanseintegrationsteorien anvendes i høj grad blandt stedets ergoterapeuter. Med stimuli til sanserne kan man regulere adfærd og bl.a. reducere uro og anvendelsen af tvang. Alle ergoterapeuter bliver bl.a. sendt på et 4 dages SI-kursus i udarbejdelse af sensoriske profiler. Med dette redskab kan personalet tydeliggøre, hvilke stimuli der beroliger og hvilke der ”trigger” fx voldsom og udadreagerende adfærd hos den enkelte.
Dette tiltag må siges at give et gevaldigt løft til Psykiatrien, udtaler Neel Murmann.
Når de sensoriske profiler er udarbejdet, bliver personalet endnu skarpere på at vurdere patienternes BVC-score, - et udtryk for patienternes grad af risiko for voldsom og udadreagerende adfærd og personalet får dermed bedre grundlag for at lægge optimale patientplaner, der bidrager til at forebygge uhensigtsmæssige situationer og adfærd samt bringe forskellige sansestimulerende hjælpemidler i spil.
Udover deciderede sanserum på hvert afsnit, tænkes sensoriske stimuli og Low Arousal ind i den generelle tilgang til de anbragte patienter.
Neel oplyser, at vores tyngdedyner og tyngdeveste hyppigt anvendes til at skabe ro, ”Low Arousal” tilstande og for at øge søvnkvaliteten, stabilisere døgnrytmen samt reducere den udadreagerende adfærd og anden uhensigtsmæssig uro - samt nogle gange for at ”vække” sanserne, hos de mere apatiske patienter.
Fiberdyner, fiberveste og ringdyner er således blandt de redskaber, der hyppigt anvendes og også jævnligt efterspørges af patienterne. Personalet oplever, at medicinforbruget kan reduceres, når der tænkes sanseintegrationsbehandling ind i den daglige behandling.
Fibervesten anvendes fx af en patient, der tidligere blev tvangsmedicineret pga. angst og psykose. Med fibervesten på, er patienten i stand til at sidde roligt og gennemføre behandlingssamtaler og være nærværende, trods paranoide tanker.
Fiber- og ringdynerne anvendes både ved nattesøvn men også i sofaer og stole i dagtimerne, hvor de fungerer som et behageligt, tungt tæppe, der samtidig stimulerer berøringssansen for at hormonet oxytocin kan udløses og reducere stress og uro.
Neel oplyser, at den styrkede fokus på SI-redskaberne blandt personalet har gjort, at personalet i højere grad tør bringe tyngdehjælpemidlerne i spil, har bedre viden om de forskellige tyngdedyner og -veste.