Demens

Demens

Alle mennesker ændrer sig med alderen. Og selv om man typisk svækkes og kan opleve problemer med hukommelsen, er det ikke nødvendigvis et tegn på demenssygdom. Læs mere om demens her.

Kort om demens (se også afsnit om Alzheimers sygdom)

Alle mennesker ændrer sig med alderen. Og selv om man typisk svækkes og kan opleve problemer med hukommelsen, er det ikke nødvendigvis et tegn på demenssygdom. Demens er en betegnelse for den tilstand der viser sig, når de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom, som medfører forandringer i hjernen. 

Typisk opstår demens hos ældre over 65 år, men i mere sjældne tilfælde rammer det også hos 40 eller 50 årige. Demens skyldes altid sygdom. Man skelner altså mellem almindelig aldring og sygdom.  

Demens er en neurodegenerativ sygdom, som starter med milde symptomer, ofte som vanskeligheder med at huske nylige begivenheder, hvorefter den gradvist forværres. Siden støder sprogproblemer, desorientering og humørsvingninger til og ofte ses også nedsat motivation, en anderledes opførsel og problemer med den daglige pleje af sig selv.  

Som sygdommen skrider frem, forsvinder den fornemmelse for den demensramte person, mens udfordringerne så desværre kan blive mere omfattende for de pårørende og omgivelserne. Med tiden bliver behovet for hjælp og pleje så stort, at en plejehjemsanbringelse er nødvendig. 

Medicin er en del af behandlingen, - den kan udsætte men desværre ikke helbrede sygdommen.

7362
7362

Erfaring og cases fra kunder

Mand på demenscenter: Fra truende og urolig adfærd, til ro og rummelighed

Ældre mand, ramt af Alzheimers demens, bor på demenscenter. Her var han meget urolig og vandrede omkring, særligt i forbindelse med vagtskifte og andre ændringer. Han blev verbalt og fysisk truende overfor personalet og når folk rejste sig og gik, hentede han sin taske og jakke, og ville følge med dem ud. Mange forskellige tiltag var forsøgt, for at reducere hans uro og ændre på den truende adfærd. Desværre ikke med positivt resultat. 

Personalet beretter, at de vha. sansestolen Nordic Sensi®Chair har fundet en løsning til den urolige mand. 

Manden finder ro, når han sidder i gyngestolen med en fiberdyne i juniorstørrelse på 3,7 kg over kroppen. Ved vagtskifte er han typisk i stolen og som regel er der en fra personalet omkring ham, til der er ro ift. personaleskifte igen. Han gynger i Relax-programmet, stolen er kørt ind på hans egen stue og han sidder alle 20 minutter, beroliget og afslappet i stolen, med en fiberdyne over sig i stolen. 

Her behøver han ikke at forholde sig til personaleskifte og de beroligende sanseindtryk i form af vestibulære og proprioceptive sansestimuli i stolen, kombineret med den dokumenterede beroligende MusiCure i Relax-programmet skaber en privat og rolig hyggestund for ham, i stedet for den så urolige adfærd. 

Personalet oplever ham nu ikke længere som vredladen og truende, men nu som hyggelig og omsorgsfuld. Desuden sparres både han og personalet for timers vandren og søgende personalekontakt. Selv borddækning er han begyndt at deltage i og han rummer nu at sidde både at drikke kaffe og se tv i fællesskab med andre. 

Kvinde på demensafsnit: Fra underernæret til appetit og trivsel

Kvinde hårdt ramt af Alzheimers demens, uden sprog og grundet mangel på fornemmelse for egen krop, følte hun ingen appetit eller lyst til at indtage føde. Det var derfor besluttet, at hun skulle have sondemad fremadrettet, grundet underernæring.  

Personalet besluttede at forsøge, hvorvidt Nordic Sensi®Chair kunne have en positiv effekt hos kvinden. Refresh-programmet, som består af forskellige faser, dels beroligende og dels vækkende, viste sig at have positiv indflydelse hos kvinden, som livede op og takkede ja til sorbet is, efter gyngning. Det blev starten på at kunne vække hendes sanser så hun kunne deltage i måltider og begyndte at tage næring til sig. Ved at bruge sansestolen som en del af indsatsen, kunne personalet udskyde den mere drastiske behandling med sondeanlæggelse. 

Kvinde på plejecenter: Fra svær at komme i kontakt med til en positiv kontakt

Ældre kvinde, ramt af Alzheimers demens, sorttalende og svær at komme i kontakt med. Personalet oplevede, at hun efter vestibulær og proprioceptiv stimulering med sansestolens Refresh-program, helt radikalt ændrede adfærd. Efter stimuli opleves beboeren som fuldkommen relevant, rolig og til at få øjenkontakt med. Adspurgt til hvordan hun har det efter gyngningen, svarer hun: ”Ihh, det var dog dejligt, jeg føler mig som født på ny!” Effekten varer noget tid, efter gyngningen og nu bruges den hyppigt til kvinden.

Kvinde på plejecenter: Fra kompleks situation til ro og færre belastninger

Pga. apopleksi og vaskulær demens, havde kvinden svært ved at samarbejde omkring morgenplejen, der oftest foregår sengeliggende. Hun var hyppigt råbende og ked af det. Da kvinden skubbede fra på sengehestene, skabtes arbejdsmiljømæssige udfordringer for plejepersonalet med uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og en utryg situation for kvinden. Plejepersonalet følte, at de udførte et overgreb på kvinden, som var svær at berolige, så situationen var uholdbar for alle parter. Flere ting var afprøvet, men uden held. 

Da sansestolen kom i huset besluttede personalet, at afprøve stolen til kvinden, som en del af morgenplejen, mhp at stimulere de primære sanser, vestibulært og proprioceptivt, inden selve morgenplejen. Kvinden blev liftet ind og ud af sansestolen og anvendte Relax-programmet og gyngede med fiberdynen over kroppen – det viste sig at kunne gøre en forskel og ændre på situationen. 

I dag foregår det sådan, at stimuleringen foregår stille og roligt i Relax-programmet, så sanseapparatet langsomt bliver klart til at modtage flere stimuli. Under gyngningen finder personalet vand, svampe og håndklæder frem og begge parter beroliges af den blide MusiCure musik i stolen. Arbejdstempoet daler, til alles fordel, kvinden er rolig og bliver liftet retur til sengen, hvor hun nu bedre kan rumme hvad der foregår med og omkring hende og endda samarbejde omkring morgenplejen. Seancen er forlænget med 10 min i forhold til før stolen indgik og der deltager fortsat to fra personale-gruppen, men der er mindre uro og færre belastninger for personalets bevægeapparat. For kvinden er utrygheden fjernet og hun er hverken råbende eller ked af det.

Case fra Odder kommune
"Det er jo tid, det bliver os givet... Og vi får borgere, som hviler meget mere i sig selv…!"

Hos Odder Kommune har man valgt at indkøbe hele 5 stk. Wellness Nordic®Gyngestolen (nu Nordic Sensi®Chair)   til brug på ældre- og demensområdet.

Stolene står dels på Ålykkecentret, Stenslund og på plejeboligerne på Bronzealdervej.

Demenskonsulent og teamkoordinator Jette Kirkedal Sørensen fra Stenslund og fysioterapeut og velfærdsteknologiagent Pernille Søndergård Olesen fra Bronzealdervej, beretter her lidt om, hvordan sansestolene anvendes i dagligdagen.

Implementering af gyngestolene

"Vi lånte til en start først én stol, så endnu én. Vi fik dem ret hurtigt implementeret dengang i låneperioden, før Covid-19 havde holdt sit indtog. Vi er ret gode til at spotte, hvem der kan have behov for stimuli fra disse stole.

I starten var det typisk de borgere, vi var udfordrede omkring ift. at kunne hjælpe dem til en bedre hverdag med demenslidelser, som vi tilbød sansestolen til. I dag tænker vi den bredere ind, da alle borgere – OG personale - kan profitere af stolens sensoriske programmer.

Indkøbet blev besluttet, da vi i sansestolene så et redskab, der kunne øge borgernes trivsel og livskvalitet, når stimuleringen tilrettelægges fornuftigt, med specifikke formål og doseret optimalt til den enkelte.

Heldigvis fik vi mulighed for at indkøbe stolene og lidt flere til".

Case fra Plejecenter Kildebakken i Haderslev Kommune:

På plejecenteret har man valgt at anvende sansestolen Nordic Sensi® Chair for at tilgodese borgernes forskellige sensoriske behov.

Centersygeplejerske Lene Skov Kristensen udtaler:

”Vi har haft sansestolen Nordic Sensi® Chair hos os i en måneds tid nu.
Stolen er blevet anvendt af flere forskellige beboere her på plejecentret.
Bl.a. havde vi en beboer, som er ramt af svær demens og som derfor sover meget dårligt.
Forleden nat havde han ikke sovet hele natten og det var ikke muligt at få ham til at sove i sin egen seng.
Han blev ved med at stå op af sengen.
Da han tidligere havde nydt at sidde i sansestolen kortvarigt, lod vi ham afprøve ”Relax-programmet”.
Det er et program, hvor stolens vuggende bevægelser kombineres med blid musik fra MusiCure og små, behagelige berøringsstimuli i stolen.
Borgeren faldt hurtigt til ro i stolen og sov en time. Efterfølgende oplevede vi, at hans humør var meget bedre”.

Skal dit plejecenter også opleve de positive effekter ift. adfærd og trivsel, så lån vores sansestol til afprøvning i egne rammer.

Sansning og hjælpemidler ved demens

Alle mennesker oplever omgivelserne gennem indtryk fra sanser og bevægelser. Hjernen har behov for informationer fra sanserne for at forstå vores egen krop og verden omkring os. Når hjernen modtager input fra sanserne, fx følesans, lugtesans eller balancesans, sættes forskellige processer i gang, - de sætter også gang i vores hukommelse. 

Overordnet kalder man den proces for sanseintegration, og er hjernens evne til at modtage og bearbejde stimuli. Processen foregår hele livet igennem, fra vi bliver født til livet slutter. 

Men ved demenssygdomme svigter hjernens evne til at bearbejde sanseindtryk. Det resulterer desværre ofte i manglende trivsel, udadreagerende adfærd, vredesudbrud, angst, uro og manglende emotionel kontrol. 

På plejecentre og særlige demensafsnit er personalet særligt uddannet til at varetage plejen af mennesker med Alzheimers og andre demenssygdomme. Neuropsykologi og neuropædagogik er en del af den daglige praksis, fokus er på tolkning af adfærd, kommunikation, kognition, motorik, emotioner, sansning og perception.  

Sansestimulerende hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger på ældre- og demensområdet kan bidrage til øget trivsel. Personalet har godt kenskab til, hvordan den enkelte demensramte beboer sanser og reagerer på sansestimuli. Fx hvilke stimuli de søger, altså hvor der er tale om såkaldt ”sansesult” eller hvilke stimuli de undgår, hvad de reagerer positivt - og måske mindre positivt på. 

Med den rette tilgang og rette dosering af stimuli, kan man heldigvis øge trivslen og livskvaliteten hos den enkelte. Samtidig kan man stadig træne og vedligeholde funktionsniveau vha. sansestimulerende hjælpemidler. 

Wellness Nordic og demens

Vores sansestole og sansestimulerende tyngdeprodukter indgår typisk som vigtige redskaber i den ”værktøjskasse” personalet har til rådighed, for at skabe trivsel blandt beboerne. Man finder både vores sansestole, tyngdedyner og –veste på plejehjem, dagcentre og demensafsnit.  

Med sansestolene skabes et trygt ”rum” for brugeren. Et rum, hvor den enkelte kan modtage de stimuli der skal til, for fx at få bragt ro på krop og sind eller hvor stimuli fra omgivelserne kan reduceres. Mange kan være præget af urolig adfærd og rastløshed. Nogle vender op og ned på døgnet og forstår ikke, hvor de er eller hvorfor de er der. 

At kunne skabe mere ro, reducere ængstelse og dørsøgende adfærd hos mange, har meget stor værdi, både for den demensramte, men også for personalet som oplever, at man med enkle non-farmakologiske redskaber, kan gøre så positiv en forskel.

Nordic Sensi®Chair

Sansestolen Nordic Sensi®Chair har 3 forprogrammerede sensoriske programmer.  Programmerne kan hver især noget forskelligt og anvendes med forskellige formål, afhængigt af sensoriske behov hos den enkelte bruger. Nogle har behov for at finde ro, få en pause eller få hjælp til at falde i søvn. Andre har måske brug for at få skærpet vågenhed og opmærksomhed, før en aktivitet eller andet, de skal kunne deltage i, fx personlig hygiejne eller en gåtur. 

To af de tre programmer i Nordic Sensi®Chair har indbygget specialkomponeret musik af MusiCure. Stolens gyngetempo og musikken følges ad og dermed stimuleres brugeren både via balancesansen, også kaldet den vestibulære sans og høresansen, også kaldet den auditive sans. 

Lyden kommer både fra 2 højttalere under madrassen i stolen og fra en basvibrator i stolens lændedel. Sidstnævnte søger for, at brugeren i stolen samtidig stimuleres på berøringssansen, også kaldet følesansen eller den taktile sans og via bevægesansen, også kaldet muskel- ledsansen eller den proprioceptive sans. 

Trods forprogrammeringen i stolen, kan man naturligvis individuelt indstille lydstyrke, ryglæn, basvibration og gyngetempo. Sidstnævnte er væsentligt, idet balancesansen hos de fleste voksne - og særligt blandt ældre og mere inaktive mennesker – er understimuleret gennem længere tid. Det betyder, at stimuli skal gives varsomt og gradvist øges, for at træne balancesans og øge tolerancen for aktiviteten. 

Vi ser også, at flere ældre mennesker med faldtendens kan få trænet balance og dermed reducere deres faldrisiko, ved at blive stimuleret via Nordic Sensi®Chairs forskellige programmer til vestibuær stimulering. 

Gyngestolen kan dermed indgå i den daglige træning og blive en del af indsatsen mod at reducere de menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser det altid indebærer, når indlæggelse og rehabilitering er nødvendig. 

Vores konsulenter og terapeuter sørger altid for, at personale som betjener Nordic Sensi®Chair bliver godt klædt på ift. stolens funktioner og mulighederne deri. 

Sansestolen Abrace

Sansestolen Abrace er en stabil, tryghedsskabende og kropsafgrænsende stol, hvor brugeren både kan opnå mental og motorisk ro. Stolen har medfølgende tyngdetæpper både til ben og overkrop. Den indbyggede bengynge sørger samtidig for dels aktivitet, dels at der er mulighed for at få afløb for motorisk uro, selvom man sidder stille og ellers har ro på krop og sind. 

Designet i Abrace gør, at brugeren oplever sig lidt skærmet fra omgivelserne og samtidig ikke udelukket fra fællesskabet i det sociale rum, dagligstuen, hvor stolen ofte er placeret. Erfaringer viser, at der ofte opleves at selv de meget omkringvandrende kan sidde og finde ro i Abrace gennem længere tid, end ellers. 

Stolen er meget intuitiv og ”inviterer” nærmest brugeren til en rolig stund. Bengyngen kan på enkel vis trækkes frem ved behov eller foldes ind til stolens front. 

Sansestimulerende tyngdedyner og –veste; 

Også søvn spiller en stor rolle for både funktionsniveau og trivsel. Ved søvnproblemer kan en sansestimulerende tyngdedyne gøre en stor forskel. Disse findes i vores sortiment i forskellige versioner, som tilgodeser forskellige behov. Da sanseapparatet er så individuelt er det vigtigt, at man vælger den variant, der matcher de sensoriske behov hos brugeren.

Vi tilbyder både fiberdyner, som er en tung dyne uden taktile stimuli og ringdyner, som har indsyede stålringe, der stimulerer berøringssansen. På hver sin måde giver disse tunge dyner input til sanseapparatet som bidrager til, at brugeren bliver bedre i stand til at fornemme egen krop. Tyngden bidrager hos mange til både reduceret tankemylder, øget fysisk ro og en hurtigere indsovning med færre opvågninger. 

Både fiber- og ringdyner findes i adskillige forskellige vægtkategorier, fra lette til meget tunge. Hvilken vægt der vil være det bedste match, afhænger både af fysik, sanseapparat og andre faktorer. Derfor anbefaler vi altid, at man rådfører sig med vores konsulenter inden afprøvning, leje eller køb. 

Fiberveste er ligeledes med vægt og i forskellige størrelser. Udvendigt ligner vesten en almindelig dunvest og ikke et hjælpemiddel. Indvendigt strammes vesten helt tæt omkring kroppen, for en øget fornemmelse for egen krop. Tyngden og fornemmelsen af, at kroppen er ”holdt omkring” eller ”holdt i ro” bidrager til, at tankemylder daler, koncentration og fokusering bliver nemmere. Sanseindtrykkene mod kroppen reducerer oplevelsen af de øvrige stimuli vi udsættes for, og fornemmelsen for egen krop øges. 

Kontakt os for at høre mere om, hvordan vores hjælpemidler kan hjælpe patienter med demens.
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System