Kort om demens (se også afsnit om Alzheimers sygdom)
Alle mennesker ændrer sig med alderen. Og selv om man typisk svækkes og kan opleve problemer med hukommelsen, er det ikke nødvendigvis et tegn på demenssygdom. Demens er en betegnelse for den tilstand der viser sig, når de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom, som medfører forandringer i hjernen.
Typisk opstår demens hos ældre over 65 år, men i mere sjældne tilfælde rammer det også hos 40 eller 50 årige. Demens skyldes altid sygdom. Man skelner altså mellem almindelig aldring og sygdom.
Demens er en neurodegenerativ sygdom, som starter med milde symptomer, ofte som vanskeligheder med at huske nylige begivenheder, hvorefter den gradvist forværres. Siden støder sprogproblemer, desorientering og humørsvingninger til og ofte ses også nedsat motivation, en anderledes opførsel og problemer med den daglige pleje af sig selv.
Som sygdommen skrider frem, forsvinder den fornemmelse for den demensramte person, mens udfordringerne så desværre kan blive mere omfattende for de pårørende og omgivelserne. Med tiden bliver behovet for hjælp og pleje så stort, at en plejehjemsanbringelse er nødvendig.
Medicin er en del af behandlingen, - den kan udsætte men desværre ikke helbrede sygdommen.