Sanseapparatet

Alle mennesker er født med et sanseapparat – også kaldet vores sensoriske system - bestående af 7 forskellige sanser. Man opdeler de 7 sanser i de primære og de sekundære sanser.

De primære sanser er:

  • Balancesansen, også kaldet den vestibulære sans
  • Berøringssansen, også kaldet den taktile sans
  • Bevægelsessansen, også kaldet enten muskel-ledsansen eller den proprioceptive sans

Alle de primære sanser fortæller os noget om vores egen krop.

De sekundære sanser er:

  • Synssansen, også kaldet den visuelle sans
  • Høresansen, også kaldet den auditive sans
  • Smagssansen, også kaldet den gustatoriske sans
  • Lugtesansen, også kaldet den olfaktoriske sans

Alle disse sanser fortæller os noget om vores omverden.

Vi er dybt afhængige af vores sanser. De giver os vigtig information fra omgivelserne og fra vores egen krop, så vi hele tiden formår at indrette vores adfærd og handlinger til den verden, vi møder. Fx tilpasser og koordinerer vi muskelkraft og -hastighed når vi skal ramme en trillende fodbold og sparke den mod mål. Vi tilpasser og koordinerer balance og muskelkraft, når vi skal cykle og måske også styre uden om forhindringer. 

Vi ønsker med vores sortiment at bidrage til, at man gennem stimuli til sanserne opnår bedre trivsel og livskvalitet.

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System