Nordic Sensi Chair er efterfølgeren til Wellness Nordic Gyngestolen. Nordic Sensi Chair er CE mærket efter de medicinske forordninger. Produktet er et moderne, velfærdsteknologisk hjælpemiddel, som gennem stimuli til sanserne påvirker brugeren positivt og beroligende, både motorisk og mentalt.
Med Nordic Sensi Chair tilbydes kontrollerede, vestibulære stimuli i form af forprogrammerede gyngeprogrammer til henholdsvis op- og nedregulering af arousal samt med og uden specialkomponeret musik fra MusiCure®. Musikken formidles via kvalitetshøjttalere under madrassen og lyden suppleres af basvibrationer i stolens lænderygdel. Der er således mulighed for stimuli af både balancesans, muskel-ledsans samt berøringssans. Desuden stimuleres høresansen vha. musik og lyd fra MusiCure.
MusiCure er specialkomponeret, evidensbaseret musik, som er særligt skabt til sundhedssektoren af komponisten Niels Eje og producer Inge Mulvad Eje. To af gyngestolens programmer har særligt, tilpasset MusiCure musik, som er afstemt med programmernes bevægelse, rytme og formål.
Nordic Sensi Chair fås i flere varianter og på mobil trolley til fleksibel anvendelse, ideel til brug skiftende mellem forskellige rum samt en særlig udgave til hospitalsbrug.
Nordic Sensi Chair anvendes både til ældre, til børn- og unge, i psykiatrien samt generelt til mennesker med behov for at blive stimuleret, lade op og finde overskud. Samtidig ser vi ofte, at den på fx plejecentre bidrager til øget trivsel hos både beboere og personale, da uhensigtsmæssig adfærd ofte reduceres og arbejdsmiljøet dermed forbedres for medarbejderne.
Der kan tilkøbes tyngdetæppe samt U-pude for optimal stimulering, kropsafgrænsning, støtte og komfort.
Desuden kan tilkøbes en særlig vibrationsmadras. Denne kan både integreres fra start samt tilkøbes til eksisterende Wellness Nordic Gyngestole samt til den nye Nordic Sensi Chair. Med vibrationsmadrassen tilbydes kraftigere stimuli til muskel-ledsans samt berøringssans og i kombination med gyngestolens stimulering af balancesansen, kan sansestimuli tilpasses mange individuelle behov.
Serviceaftalen er en driftsgaranti, hvor Wellness Nordic sikrer at gyngestolen til stadighed er i driftsklar stand. Den dækker ikke almen slitage.
Ved hovedeftersyn gennemgår stolen et eftersyn, herunder, drivrem skiftes og smøring.
Ved driftsstop kontaktes Wellness Nordic, som arrangerer tekniker besøg senest 3 arbejdsdage fra modtaget fejlmelding.
I tilfælde af at gyngestolen ikke kan repareres på stedet, stiller Wellness Nordic en anden gyngestol til rådighed indtil reparation af fejlmeldt gyngestol er foretaget og stolen tilbageleveret.
Arbejdsløn, kørsel og alle nødvendige reservedele indgår i prisen.
Ved driftsstop som skyldes lemfældig omgang med stolen forbeholder Wellness Nordic sig retten til at fakturere medgået tid og materialer.
Fakturering årsvis forud. Alle priser ex. moms.
Pris pr. mdr. | Pris pr. år | |
1 årig aftale | 500 | 6.000 |
2 årig aftale | 375 | 4.500 |
3 årig aftale | 300 | 3.600 |
Der er inkluderet et hovedeftersyn pr. år i aftaleperioden.
Få Nordic Sensi® Chair på prøve GRATIS i 14 dage! Kontakt os på tlf. 3874 5450