Erfaringer fra klostermarksskolen
Lærer Rikke Bundgaard udtaler:
”Jeg så sansestolen på autismekonferencen for nogle år siden. Det var fredag middag og hovedet var godt fyldt op af mange spændende foredrag og mange mennesker. Jeg fik lov at prøve sansestolen i 10 minutter og mærkede en markant ændring i hovedet og kroppen. Det føltes som om hovedet blev nulstillet og var klar til de sidste foredrag”.
”Som lærer har jeg i 20 år arbejdet med børn og unge med sociale og faglige udfordringer. Jeg oplever ofte børn og unge, som bliver udtrættet i løbet af en skoledag."
Børn med behov for afskærmning
”Vi fik lov til at låne sansestolen af Wellness Nordic i en periode for at se, om den kunne fungere hos os.
Vi har placeret stolen i et støttelokale og kombineret med en flytbar afskærmningsvæg, så man som bruger af stolen, føler sig lidt afskærmet fra omgivelserne. Det betyder også, at man som lærer kan sidde i lokalet med en elev i stolen, uden at man kommer for tæt på”.
”Vi oplever, at mange forskellige elever der har glæde af sansestolen. Det kan både være elever med kognitive udfordringer, som udtrættes af faglige udfordringer i løbet af dagen. Disse elever får lov til at få et 20 minutters program i stolen, ofte i slutningen af en støttetime.
Det kan også være elever, som kommer til støtteundervisning efter frokost, som er så udtrættede, at de starter timen med at ligge i sansestolen først - og så er de klar til at lære noget bagefter”.
Nervesystemet 0-stilles
”Ofte falder eleverne i søvn, så de får både nulstillet nervesystemet og ladet batterierne op. Vi har flere elever med diagnoser, som bruger stolen i frikvartererne, til at tage en pause fra sansestimuli og mange mennesker. Vi har også lærere, som har brugt stolen, når de er kommet tilbage fra en sygemelding pga. stress, hjernerystelse osv. Det giver en reel pause og mulighed for opladning imellem timerne, hvor et frikvarter på lærerværelset indebærer sansestimuli og meget larm”.
”Vi har brugt stolen i forbindelse med vores skriftlige terminsprøver og eksamener, hvor vores ordblinde elever og elever med andre særlige behov, har siddet i et lokale ved siden af lokalet med stolen. Når de fx har skrevet deres opgave i dansk, får de 10 minutters pause i sansestolen, inden de skal i gang med rettearbejdet af opgaven. Det giver dem et frisk hoved til at kigge opgaven igennem for stavefejl og rette kommaer”.
”Jeg har brugt sansestolen til flere elever med eksamensangst. Inden disse elever skal ind til eksamen, er de ikke i stand til at tale og lytte, - men at få lov til at sidde i stolen, giver deres nervesystem den ro de har brug for, så de kan gå direkte fra stolen og ind til eksamen, hvor de har kunnet gennemføre eksamen”.