Stimuli til patienter på Intensiv Afsnit

Delirøse patienter og langtidsindlagte patienter profiterer af stimuli til sanserne…

På Intensiv Nord 2, AUH, har man igennem længere tid anvendt Nordic Sensi® Chair til kritisk syge patienter.

Specialeansvarlig Intensivsygeplejerske Linette Thorn, Intensiv Nord 2, AUH, Aarhus Universitets Hospital, deler her sine foreløbige erfaringer med brug af sansestolen på deres afdeling.

Linette henvender sig til en indlagt patient, præsenterer sig og taler med patienten om anvendelse af sansestolen Nordic Sensi® Chair, tidligere benævnt Wellness Nordic Gyngestolen, som de har på afdelingen.

Linette spørger patienten, hvordan hun oplever at sidde i sansestolen.

Patienten udtaler, at det er rigtig dejligt og at hun oplever at kunne slappe godt af i den.

Patienten giver udtryk for, at sansestolen beroliger hende så meget, at hun tit falder i søvn i stolen og at hun nyder det rigtigt meget.

Linette spørger patienten, hvordan hun oplever musikken i stolen og patienten fortæller, at hun oplever musikken som særligt beroligende og får hende til at drømme sig et andet sted hen. På den måde oplever patienten bedre at kunne slappe af, både i sine tanker og i sin krop.

Adspurgt om hun foretrækker sansestolen fremfor en almindelig hvilestol svarer patienten; at hvis hun trænger til ro og til at slappe af, foretrækker hun sansestolen, - hun betegner det som rart, også pga. afvekslingen.

Linette supplerer med at oplyse, at de på Intensiv Nord 2 bringer sansestolen Nordic Sensi® Chair i spil hos delirøse patienter, til de langtidsindlagte patienter, hvor stolen bidrager til variation og afveksling og hos nogle patienter ganske enkelt for velvære og dermed øget velbefindende.

Linette Thorn oplyser, at det er alle stolens 3 sensoriske programmer, der anvendes på afdelingen.

8668
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System