Sclerose (Multipel sclerose)

Der findes 3 former for multipel sclerose; attakvis, primær progressiv og sekundær progressiv sclerose. Hos 8 ud af 10 sclerosepatienter, er der tale om attakvis sclerose. Læs mere om det her.

Kort om sclerose

Der findes 3 former for multipel sclerose; attakvis, primær progressiv og sekundær progressiv sclerose. Hos 8 ud af 10 sclerosepatienter, er der tale om attakvis sclerose. Denne type er kendetegnet ved såkaldte attaks, - et sygdomsangreb, som kan vare dage, uger eller nogle gange i måneder. 

Under et attak opleves nye symptomer eller forværring af allerede eksisterende symptomer. Efter attak’et opleves forbedring eller måske at symptomerne helt forsvinder. Et attak kan variere fra mildt til svært. De værste kræver indlæggelse og ellers håndteres de typisk derhjemme, i samråd med læge eller neurolog. Efter et attak kommer man sig igen over tid, men i ca 50% af tilfældene efterlader et attak varige skader på kroppen. 

Symptomerne på sclerose er typisk nedsat kraft i arme og ben, føleforstyrrelser og nervesmerter. 

7371

Erfaring og cases fra kunder

Ung mand med attakvis sclerose: Hurtigere bedring efter attak 

Manden oplevede det sværere at komme sig efter sit seneste attak og indlæggelse end ellers. Han oplevede fortsat nervesmerter og nedsat kraft i både arme og ben. Føleforstyrrelser gav samtidig en del udfordringer mht. hans søvn og dermed døgnrytme. Hans normale forbedring efter attak var ikke helt ok og balancemæssigt var han også mere udfordret. 

Under indlæggelse profiterede han af sansestolen Nordic Sensi Chair, hvor han på rolig og blid vis fik trænet sin vestibulære sans. Effekten viste sig at holde noget tid efter hver tur i stolen. Han kunne mærke, at hans krop fik mere ro mens han lå i stolen, særligt pga. den tunge dyne, der lå over ham imens. 

Efter udskrivelse lånte han en ringdyne på 8 kg, hvilket nu har hjulpet ham til en mere stabil døgnrytme og dybere søvn. Nervesmerterne er der stadig, men han oplever selv, at han håndterer dem bedre, når han er i stand til at få sin søvn. 

Sansning og hjælpemidler ved sclerose

Alle mennesker oplever omgivelserne gennem indtryk fra sanser og bevægelser. Hjernen har behov for informationer fra sanserne for at forstå vores egen krop og verden omkring os. Når hjernen modtager input fra sanserne, fx følesans, lugtesans eller balancesans, sættes forskellige processer i gang, - de sætter også gang i vores hukommelse. 

Overordnet kalder man den proces for sanseintegration, og er hjernens evne til at modtage og bearbejde stimuli. Processen foregår hele livet igennem, fra vi bliver født til livet slutter. 

Ved sclerose kan følesansen være påvirket og ofte er man også påvirket af smerter. 

Sansestimulerende hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger kan være en hjælp til at lindre og bidrage til bedre håndtering af smerteoplevelsen og sansepåvirkningen. 

Wellness Nordic og sclerose

Vores sansestole og sansestimulerende tyngdeprodukter anvendes ofte hos mennesker med sclerose. 

Med sansestolene skabes et trygt ”rum” for brugeren. Et rum, hvor den enkelte kan modtage de stimuli der skal til, for fx at få bragt ro på krop og sind, for at lade kroppen op efter attak, eller hvor smertehåndtering er nødvendig. Hjælpemidlerne kan også hjælpe til bedre kvalitetssøvn og færre opvågninger.

Nordic Sensi®Chair

Sansestolen Nordic Sensi®Chair har 3 forprogrammerede sensoriske programmer.  Programmerne kan hver især noget forskelligt og anvendes med forskellige formål, afhængigt af sensoriske behov hos den enkelte sclerosepatient. 

To af de tre programmer i Nordic Sensi®Chair har indbygget specialkomponeret musik af MusiCure. Stolens gyngetempo og musikken følges ad og dermed stimuleres patienten brugeren både via balancesansen, også kaldet den vestibulære sans og høresansen, også kaldet den auditive sans. 

Lyden kommer både fra 2 højttalere under madrassen i stolen og fra en basvibrator i stolens lændedel. Sidstnævnte søger for, at patienten i stolen samtidig stimuleres på berøringssansen, også kaldet følesansen eller den taktile sans og via bevægesansen, også kaldet muskel- ledsansen eller den proprioceptive sans. 

Trods forprogrammeringen i stolen, kan man naturligvis individuelt indstille lydstyrke, ryglæn, basvibration og gyngetempo. Sidstnævnte er væsentligt, idet balancesansen hos de fleste voksne - og særligt hos scleroseramte – ofte er lidt understimuleret. Det betyder, at stimuli skal gives varsomt og gradvist øges, for at træne balancesans og øge tolerancen for aktiviteten. 

Hos sclerosepatienter kan den vestibulære stimulering i stolen bidrage til den fysiske balancetræning. 

Sansestolen Abrace

Sansestolen Abrace er en stabil, tryghedsskabende og kropsafgrænsende stol, hvor sclerosepatienten både kan opnå mental og motorisk ro. Stolen har medfølgende tyngdetæpper både til ben og overkrop. Den indbyggede bengynge sørger samtidig for dels aktivitet, dels at der er mulighed for at få afløb for motorisk uro, selvom man sidder stille og ellers har ro på krop og sind. 

Designet i Abrace gør, at brugeren oplever sig lidt skærmet fra omgivelserne og dermed bedre kan sortere i sanseindtryk. Det kan opleves rart, når fx føleforstyrrelser og smerter påvirker overskud og trivsel. 

Stolen er meget intuitiv og ”inviterer” nærmest brugeren til en rolig stund. Bengyngen kan på enkel vis trækkes frem ved behov eller foldes ind til stolens front. 

Sansestimulerende tyngdedyner og –veste; 

Også søvn spiller en stor rolle for både funktionsniveau, trivsel og smertehåndtering – og naturligvis i forbindelse med at komme sig efter attak. 

Ved søvnproblemer kan en sansestimulerende tyngdedyne gøre en stor forskel. Disse findes i vores sortiment i forskellige versioner, som tilgodeser forskellige behov. Da sanseapparatet er så individuelt er det vigtigt, at man vælger den variant, der matcher de sensoriske behov hos brugeren.

Vi tilbyder både fiberdyner, som er en tung dyne uden taktile stimuli og ringdyner, som har indsyede stålringe, der stimulerer berøringssansen. På hver sin måde giver disse tunge dyner input til sanseapparatet som bidrager til, at brugeren bliver bedre i stand til at fornemme egen krop. Tyngden bidrager hos mange til både øget fysisk ro og en hurtigere indsovning med færre opvågninger. 

Både fiber- og ringdyner findes i adskillige forskellige vægtkategorier, fra lette til meget tunge. Hvilken vægt der vil være det bedste match, afhænger både af fysik, sanseapparat og andre faktorer. Derfor anbefaler vi altid, at man rådfører sig med vores konsulenter inden afprøvning, leje eller køb. 

Fiberveste er ligeledes med vægt og i forskellige størrelser. Udvendigt ligner vesten en almindelig dunvest og ikke et hjælpemiddel. Indvendigt strammes vesten helt tæt omkring kroppen, for en øget fornemmelse for egen krop. Tyngden og fornemmelsen af, at kroppen er ”holdt omkring” eller ”holdt i ro” bidrager til, at tankemylder daler, koncentration og fokusering bliver nemmere. Sanseindtrykkene mod kroppen reducerer oplevelsen af de øvrige stimuli vi udsættes for, og fornemmelsen for egen krop øges.

Kontakt os for at høre mere om, hvordan vores hjælpemidler kan hjælpe patienter med Sclerose (Multipel sclerose)
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System