Misbrug

Der er tale om misbrug, når man ikke længere kan styre sit overforbrug af fx alkohol og stoffer. Psykoaktive stoffer influerer på psyken og skaber psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Læs mere om det her.

Kort om misbrug

Der er tale om misbrug, når man ikke længere kan styre sit overforbrug af fx alkohol og stoffer. Psykoaktive stoffer influerer på psyken og skaber psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Stofferne stimulerer, beroliger, har euforiserende virkning eller sløver og bedøver. 

Alkohol er det stof, flest mennesker har et overforbrug af. 

7368

Erfaring og cases fra kunder

Personale på psykiatrisk afdeling: Stol med beroligende effekt

Vores patienter er meget glade for sansestolen Nordic Sensi®Chair, som står i vores sanserum og bliver brugt flittigt. Den bliver primært brugt til at dæmpe arousal. En del af vores patienter bruger den fast inden sengetid, fordi den har en beroligende effekt. 

Sansning og hjælpemidler ved misbrug

Alle mennesker oplever omgivelserne gennem indtryk fra sanser og bevægelser. Hjernen har behov for informationer fra sanserne for at forstå vores egen krop og verden omkring os. Når hjernen modtager input fra sanserne, fx følesans, lugtesans eller balancesans, sættes sanseintegrationsprocessen i gang. 

Ved misbrug er sanserne slørede og sanseindtryk kan mistolkes. Forskellige stoffer har forskellige indvirkning på kroppen. Visse stoffer sløver, skaber apati, ligegyldighed og svækker både koncentration og dømmekraft. Andre stimulerer og modvirker træthed og sultfølelse, skaber hallucinatoriske oplevelser, eufori og uro. 

Ofte følger angst, mere uro, afhængighed og adfærdsmæssige forstyrrelser, foruden de fysiske skader på kroppen som fx mavesår, skrumpelever, betændelse i bugspytkirtlen mv.  

Ved ophør eller nedsættelse af misbruget, kan man få abstinenser som rysten, sveden, kvalme, opkastning, hovedpine og uro både mentalt og motorisk. Ofte ses også delir, hallucinationer, søvnløshed og vrangforestillinger. 

Sansestimulerende hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger kan lindre abstinenser og delir.  

Wellness Nordic og misbrug

Vores sansestole og sansestimulerende tyngdeprodukter anvendes hyppigt ved psykiske udfordringer, også forårsaget af misbrug. 

Vores sansestole og tyngdeprodukter findes på en lang række psykiatriske afdelinger, bosteder og hjemme hos borgere, som er psykisk udfordrede og misbrugere. 

Med sansestolene skabes et trygt ”rum” for brugeren. Et rum, hvor den enkelte kan modtage de stimuli der skal til, for fx at få bragt ro på krop og sind eller hvor stimuli fra omgivelserne kan reduceres.

Nordic Sensi®Chair

Sansestolen Nordic Sensi®Chair har 3 forprogrammerede sensoriske programmer.  Programmerne kan hver især noget forskelligt og anvendes med forskellige formål, afhængigt af sensoriske behov hos den enkelte bruger. 

To af de tre programmer i Nordic Sensi®Chair har indbygget specialkomponeret musik af MusiCure. Stolens gyngetempo og musikken følges ad og dermed stimuleres brugeren både via balancesansen, også kaldet den vestibulære sans og høresansen, også kaldet den auditive sans. 

Lyden kommer både fra 2 højttalere under madrassen i stolen og fra en basvibrator i stolens lændedel. Sidstnævnte søger for, at brugeren i stolen samtidig stimuleres på berøringssansen, også kaldet følesansen eller den taktile sans og via bevægesansen, også kaldet muskel- ledsansen eller den proprioceptive sans. 

Trods forprogrammeringen i stolen, kan man naturligvis individuelt indstille lydstyrke, ryglæn, basvibration og gyngetempo. 

Særligt brugt med en fiberdyne eller en ringdyne i stolen, ses reducering af uro og abstinenser hos misbrugere. 

Sansestolen Abrace

Sansestolen Abrace er en stabil, tryghedsskabende og kropsafgrænsende stol, hvor brugeren både kan opnå mental og motorisk ro. Stolen har medfølgende tyngdetæpper både til ben og overkrop. Den indbyggede bengynge sørger samtidig for dels aktivitet, dels at der er mulighed for at få afløb for motorisk uro, selvom man sidder stille og ellers har ro på krop og sind. Tyngden i tæpperne er med til at få tanker og motorik i ro og derfor vigtige hos mennesker med misbrug og abstinenser. 

Designet i Abrace gør, at brugeren oplever sig lidt skærmet fra omgivelserne og samtidig ikke udelukket, dvs. hvor man måske ellers ville trække sig, kan man med Abrace opleve at kunne være til stede, men samtidig lidt ”privat”. Stolen er meget intuitiv og ”inviterer” nærmest brugeren til en rolig stund. Bengyngen kan på enkel vis trækkes frem ved behov eller foldes ind til stolens front. 

Sansestimulerende tyngdedyner og –veste; 

Søvnen rammes ofte, hos mennesker med misbrug og abstinenser. Ved søvnproblemer kan en sansestimulerende tyngdedyne gøre en stor forskel. Disse findes i vores sortiment i forskellige versioner, som tilgodeser forskellige behov. Da sanseapparatet er så individuelt er det vigtigt, at man vælger den variant, der matcher de sensoriske behov hos brugeren.

Vi tilbyder både fiberdyner, som er en tung dyne uden taktile stimuli og ringdyner, som har indsyede stålringe, der stimulerer berøringssansen. På hver sin måde giver disse tunge dyner input til sanseapparatet som bidrager til, at brugeren bliver bedre i stand til at fornemme egen krop. Tyngden bidrager hos mange til både reduceret tankemylder, øget fysisk ro og en hurtigere indsovning med færre opvågninger. 

Både fiber- og ringdyner findes i adskillige forskellige vægtkategorier, fra lette til meget tunge. Hvilken vægt der vil være det bedste match, afhænger både af fysik, sanseapparat og andre faktorer. Derfor anbefaler vi altid, at man rådfører sig med vores konsulenter inden afprøvning, leje eller køb. 

Fiberveste kan reducere uro og bidrage til, at man fx bliver i stand til at deltage i sociale arrangementer, køre i bus eller kunne følge undervisning, passe job mv. 

Fiberveste er ligeledes med vægt og i forskellige størrelser. Udvendigt ligner vesten en almindelig dunvest og ikke et hjælpemiddel. Indvendigt strammes vesten helt tæt omkring kroppen, for en øget fornemmelse for egen krop. Tyngden og fornemmelsen af, at kroppen er ”holdt omkring” eller ”holdt i ro” bidrager til, at angst, uro og tankemylder daler, koncentration og fokusering bliver nemmere. Sanseindtrykkene mod kroppen reducerer oplevelsen af de øvrige stimuli vi udsættes for, og fornemmelsen for egen krop øges. 

Kontakt os for at høre mere om, hvordan vores hjælpemidler kan hjælpe patienter med Misbrug
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System