Adfærdsforstyrrelser

Adfærdsforstyrrelser ses både hos børn, unge, voksne og ældre, og opstår oftest i et sammenspil mellem genetik og det sociale miljø. Læs mere om adfærdsforstyrrelser her.

Kort om adfærdsforstyrrelser

Adfærdsforstyrrelse er betegnelsen for en psykisk lidelse, som kan forekomme hos alle slags mennesker i alle aldersgrupper og som kan udspille sig ved anderledes og ofte aggressiv adfærd. 

Adfærdsforstyrrelser opstår oftest i et sammenspil mellem genetik og det sociale miljø, som man i de tidlige år er udsat for.

7541

Hvordan kan sansestimulering afhjælpe adfærdsforstyrrelser?

Hos mennesker, som ikke trives optimalt, kan der opleves en anderledes eller ændret adfærd. Nogle mennesker udviser fx en udadreagerende, råbende eller voldelig adfærd. Andre optræder angste, ængstelige eller rastløse i deres opførsel, vender op og ned på døgnet, bliver grådlabil, bange eller rastløs.

Adfærdsforstyrrelser ses både hos børn, unge, voksne og ældre.

Ved adfærdsforstyrrelser undersøges det, om adfærden skyldes ubehandlede psykiatriske vanskeligheder, kognitive, sproglige eller indlæringsmæssige vanskeligheder. Ved psykiske lidelser eller neurologiske lidelser som fx demens ses ikke sjældent hallucinationer, vrangforestillinger og mistolkning af omgivelserne. Når dette sker, udviser den pågældende person naturligt en adfærd, som er anderledes, da verden omkring dem pludselig opleves anderledes.

Der kan også være tale om en reaktion på krænkelse, mobning eller psykosociale problemer. Desuden kan der være somatiske sygdomme inde i billedet, som skal udelukkes. Ofte hænger adfærdsforstyrrelser sammen med sansemæssige udfordringer, uanset hvad den bagvedliggende årsag er.

Når verden og sanseindtryk opleves anderledes end hos flertallet af mennesker, afspejles det ofte i adfærden. Dels vil nogle mennesker søge stimuli i omgivelserne, hvis de er i underskud af visse sanseindtryk. Andre vil til gengæld forsøge at undgå visse sanseindtryk, hvis de enten har tendens til at blive overstimulerede, eller hvis visse indtryk opleves voldsommere end hos andre – og særligt hvis nogle af sanserne evt. er lidt mere sensitive end de andre sanser. Når man enten søger eller undgår ting, kan adfærden blive både voldsom og udadreagerende eller passiv og tilbagetrukket.

Derfor er målrettet sanseintegrationsbehandling ofte en god løsning, da man med sansestimulering kan tilpasse graden af stimuli individuelt og påvirke adfærden positivt, for at undgå over- eller understimulering.

Børn og unge med adfærdsforstyrrelser

Hos børn og unge ses adfærdsforstyrrelser hos 1-4% med en overvægt blandt drenge, svarende til 2:1. Adfærdsforstyrrelser blandt børn og unge er karakteriseret ved et gentaget og vedvarende mønster af aggressiv, antisocial og trodsig adfærd, som afviger tydeligt fra sociale forventninger og normer for den pågældende aldersgruppe. Dette skal stå på i mere end 6 måneder, før man stiller den egentlige diagnose.

Symptomerne på adfærdsforstyrrelse ses ofte samtidig med andre psykiatriske tilstande eller udviklings-forstyrrelser fx ADHD, autisme eller misbrugsproblematikker.

Børn og unge med adfærdsforstyrrelser er præget af svage sociale kompetencer, raserianfald, nedsat evne til at føle skam, lav grad af empati, høj grad af impulsivitet, risikosøgende og provokerende adfærd og manglende konfliktløsningsevne. Desuden ses vrede, pjækkeri, tyveri, hærværk, vold, ildspåsættelse o.lign. ses også.

Voksne og ældre med adfærdsforstyrrelser

Hos voksne med psykiske lidelser ses lignende adfærdsforstyrrelser. Også voksne som fx overlever en blodprop i hjernen eller på anden måde lever med hjerneskade, kan have en ændret adfærd.

Særligt også hos ældre mennesker i forskellige stadier af demens, ses tydelige adfærdsforstyrrelser. Der kan ofte være tale om apati, depression, aggressivitet, angst og søvnforstyrrelser af forskellige grad.

BPSD ved demenslidelser

Der er en del fokus på, at man hos mennesker med demenslidelser kan behandle uden brug af medicin, men i stedet arbejde med målrettede stimuli til sanseapparatet, som fx musikterapi og sansestimulerende hjælpemidler, som tyngdehjælpemidler og sansestole med stimuli til både berørings- og bevægesansen, balancesans og høresans. Dette kan lindre og foregå uden bivirkninger.

Adfærdsforstyrrelser hos mennesker med demens kaldes BPSD, som står for Behavioural and Psychological Symptoms of Dementia.

BPSD kan ligne delirium, som er en tilstand, der ofte skyldes smerter, dehydrering, problemer med afføring eller vandladning, infektioner eller anden somatisk sygdom. Delirium kan også udløses af lægemidler som steroider, stærk smertestillende medicin, medicin mod parkinsonisme mv.

I tilfælde af BPSD-lignende symptomer bør personen undersøges somatisk, og der bør foretages medicingennemgang. Ikke-medicinsk behandling er at foretrække, da behandling med psykofarmaka har begrænset effekt mod BPSD, og der er risiko for alvorlige bivirkninger.

På den baggrund anbefaler Sundhed.dk, at førstevalgsbehandlingen af BPSD er non-farmakologisk. Dette kan typisk være sansestimulering, der tilrettelægges ud fra individuelle behov.

Wellness Nordic og Adfærdsforstyrrelser/BPSD

Wellness Nordic tilbyder et sortiment af hjælpemidler, som anvendes til målrettede stimuli til sanserne og dagligt indgår i sansestimulering og i sanseintegrationsbehandling blandt mange målgrupper, både i psykiatrien og på det somatiske område.

Sansestol

Vi tilbyder bl.a. sansestole, som kan bidrage til Low Arousal, som i dag er en anerkendt metode til positiv adfærdsregulering, roskabelse og reducering af konflikter, vrede, uro og frustration.

Sansestimulerende tyngdedyner og -veste

Vi tilbyder også sansestimulerende dyner og veste, som ligeledes anvendes for at reducere uro, angst, frustration og tankemylder – og for at skabe mere ro på både krop og sind.

Kontakt

Har du spørgsmål til hvordan vores hjælpemidler kan anvendes hos mennesker med adfærdsforstyrrelser? Så udfyld formularen og en af vores specialister vil kontakte dig hurtigst muligt.

Kontakt os for at høre mere om, hvordan vores hjælpemidler kan hjælpe patienter med Adfærdsforstyrrelser
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System