Om Wellness Nordic

Hos Wellness Nordic har vi altid fokus på, hvordan vi positivt kan påvirke trivsel og livskvalitet for borgere, patienter og mennesker med særlige behov, i alle aldersgrupper.

Vores virksomhed består af erfarne og kompetente personer, som alle sætter en ære i at yde optimal sparring og vejledning omkring vores velfærdsteknologiske produktsortiment, hvad enten det er til sundhedsprofessionelle i plejesektoren, bevilgende myndighed i kommunen, afdelingsledelsen på hospitalet, pædagogisk eller psykologisk personale, støtte- og omsorgspersoner, brugerne af vores hjælpemidler – eller måske deres pårørende.

Vores fokus er, at tilbyde et unikt og bredt sortiment at kvalitetshjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger, som kan gøre en forskel for mange mennesker i deres dagligdag, fx give dem en højere grad af selvhjulpenhed, bedre søvnkvalitet eller øge deres koncentration- og indlæringsmuligheder.

Virksomheden blev startet tilbage i 2005 baseret på distribution af Panasonics velværeprodukter i Norden.

I dag har virksomheden udviklet sig til at være en stærk leverandør til sundhedssektoren, hvor vores hjælpemidler og velfærdsteknologiske produkter er populære blandt mange forskellige målgrupper.

Vi markedsfører, sælger og servicerer produkter i Danmark, Sverige, Norge, Island, Færøerne og Grønland.

Vores værdier

Hos Wellness Nordic A/S er vores værdigrundlag baseret på etik, kvalitet og samfundssind. Dette gælder både i vores tilgang til sundhedssektoren, borgere, patienter og øvrige brugere af vores produkter.

FN’s 17 Verdensmål

Vi efterlever verdensmålene for bæredygtig udvikling på de parametre, hvor vi kan gøre en forskel. Dette gælder:

Mål 3 Sundhed og trivsel Mål 3 Sundhed og trivsel

Mål 3 Sundhed og trivsel

Vi tilbyder et sortiment af hjælpemidler og produkter, som alle understøtter trivsel og sundhed for mennesker i alle aldre. Med vores faglige tilgang bidrager vi til at øge livskvalitet og funktionsniveau hos vores målgrupper. 

Fagligt fokus

Med udgangspunkt i teori om sanseintegration ønsker vi at bidrage til, at brugerne af vores produkter opnår bedre fornemmelse for egen krop, finder mere ro, - både mentalt og motorisk – og dermed oplever højere grad af trivsel. Det er baggrund for vores produktsortiment, som består af en række sansestimulerende hjælpemidler og teknologier, som på forskellig vis kan stimulere sanserne og regulere hjernens vågenhedsgrad, kaldet arousal, så forskellige målgrupper kan opnå et funktionsniveau, så vidt muligt svarende til de situationer, hverdagslivet kræver.

Af samme årsag består vores konsulentteam af kyndige personer, med erfaring og sundhedsfaglig baggrund, som alle holdes fagligt ajour ift. udvikling, forskning og videndeling.

Vores vision

At være blandt regioner og kommuners tætte leverandører og sparringspartnere indenfor velfærdsteknologi til patienter, borgere og personale. Vi vil til enhver tid sikre kunden en ærlig, fagligt baseret rådgivning og service både før, under og efter købet hos Wellness Nordic A/S.

Vores mission

Med ikke-medicinske redskaber at gøre en positiv forskel for mennesker med særlige behov, for at skabe de bedste betingelser for trivsel og god livskvalitet.

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System